KONCERTER 2021-2022

Randers Kammerorkester

DET HIMMELSKE LIV

Lørdag den 12. marts 2022 kl. 16.00
Værkets Koncertsal


I de første takter af Mahlers fjerde symfoni er komponisten på vandring i de østrigske alper, hvor køernes bjælder klinger i den klare bjergluft, og hvor solen stråler fra en skyfri himmel. Her tilbragte Mahler sine somre, og her komponerede han Symfoni nr. 4, som han selv beskrev som en afspejling af himlens blå farve fra den mørkeste nuance til den mest lysende blå.

Symfonien indeholder både det grusomme i anden sats, hvor døden spiller op til dans, og en tredje sats, der måske er musikhistoriens allersmukkeste. Som kulmination lukker Mahler i symfoniens slutning porten op til himmeriget, hvor en sopran med næsten barnlig naivitet synger om paradiset og det uendelige liv. David Riddell dirigerer, og som sopransolist medvirker Berit Barfred Jensen.

Køb billet

Gustav Mahler:
Symfoni nr. 4 arr. for kammerensemble af Serge Ollive