KONCERTER 2022-2023

Randers Kammerorkester

FANNY OG FRANZ

Onsdag den 16. november 2022 kl. 19.30
Værkets Koncertsal


Der var et tæt fællesskab mellem søskendeparret Felix og Fanny Mendelssohn, hvilket også kommer til udtryk i de værker, som de komponerede. Fanny Mendelssohns eneste Strygekvartet har en særlig lyrisk elegance og et drømmeagtigt udtryk, der er i fin balance med det mere dynamiske og fremadrettede.

Den svenske Franz Berwalds Septet er inspireret af Beethoven men samtidig også farvet af komponistens egen personlighed og svenske baggrund. I Septetten lader han syv stryge- og blæseinstrumenter finde sammen i et veloplagt sammenspil med melodisk charme og forfriskende energi.

Borodins Strygesekstet indeholder to satser, hvor den sublime musikalske skønhed og det følelsesfulde udtryk blander sig med både dybde og alvor. Det er også den mere alvorlige side af Mozarts personlighed, der viser sig i en Serenade, som her spilles i et arrangement for blæserkvintet.

Køb billet

Fanny Mendelssohn:
Strygekvartet i Es-dur

W.A. Mozart:
Blæserkvintet i c-mol (arr. af Mordechai Rechtman efter K. 388 og K. 406)

Alexander Borodin:
Strygesekstet i d-mol

Franz Berwald:
Septet i B-dur

LYT TIL FØRSTE SATS AF FANNY MENDELSSOHNS STRYGEKVARTET