KONCERTER 2022-2023

Randers Kammerorkester

SOMMER, SOL OG SANG

Onsdag den 17. august 2022 kl. 17.00
Værkets Amfiscene


Sommersol og musik går op i en højere enhed, når Randers Kammerorkester spiller koncert på Værkets Amfiscene i Randers Festuge. Under den åbne himmel synger otte solister fra Aarhus Sommeropera en række uddrag fra W.A. Mozarts opera Don Juan.

Operaen er en fortælling om kærlighed, forførelse og bedrag. Hovedpersonen er den legendariske italienske skørtejæger, som bare i Spanien stifter nærmere bekendtskab med ikke mindre end 1003 kvinder. Uden skrupler går Don Juan fra den ene kvinde til den næste, men til sidst må han stå til regnskab for de menneskeskæbner, han har på sin samvittighed. Med humor og drama sætter operaen Don Juan fokus på forholdet mellem kønnene, men først og fremmest er det et værk fuld af iørefaldende og smeltende arier, duetter og kvartetter.

Publikum kan se frem til en sen eftermiddag med god stemning, dejlig musik og et velspillende orkester under ledelse af David Riddell. Der er ingen pause i koncerten. Fri entré.

W.A. MOZART:
Arier, duetter og kvartetter fra Don Juan

LYT TIL "GIV MIG DIN HÅND" FRA DON JUAN