KONCERTER 2022-2023

Randers Kammerorkester

VÆLDIGE WAGNER

Torsdag den 6. oktober 2022 kl. 19.30
Musikhuset Aarhus


Det er de store mytiske og eventyrlige fortællinger, der står på programmet, når Aarhus Symfoniorkester i samarbejde med Randers Kammerorkester inviterer til Wagner-galla med en række af de allerstørste arier fra operaer som Tristan og Isolde, Valkyrien og Tannhäuser. Aarhus Symfoniorkesters æresdirigent Leif Segerstam står i spidsen for en spektakulær aften, hvor ægteparret Torsten Kerl og Elena Batoukova-Kerl medvirker som tenor- og sopransolist.

Ægteparret har hver for sig en imponerende karriere med operaroller på de største scener. Elena Batoukova-Kerl har sunget ved bl.a. Bayreuth-festspillene, og hun har samarbejdet med bl.a. Daniel Barenboim, Fabio Luisi og Peter Schneider. Torsten Kerl har optrådt på Glyndbourne-festivalen og Salzburger-festspillene, og han synger jævnligt store og krævende partier på scener som Wiener Staatsoper og Metropolitan i New York.

Billetter købt i Værkets billetsalg inkluderer gratis bustransport til og fra Musikhuset Aarhus. Afgang fra Værkets parkeringsplads kl. 18.15.

Der kan købes billetter i Værkets billetsalg frem til onsdag den 28. september.

Billetter med gratis bustransport kan ikke købes online men kun ved henvendelse til Værkets billetsalg. Der er billetsalg frem til onsdag den 28. september.

RICHARD WAGNER:
Forspil og Liebestod fra Tristan og Isolde

”Ein Schwert verhiess mir der Vater” fra Valkyrien

”Amfortas, die Wunde” fra Parsifal

Forspil til 3. akt af Tannhäuser

”Inbrunst im Herzen” – Romerzählung fra Tannhäuser

”Starke Scheite schichtet mir dort” fra Götterdämmerung

TORSTEN KERL SYNGER WAGNER