KONCERTER 2023-2024

Randers Kammerorkester

MAHLERS 9.

Fredag 8. december 2023 kl. 19.30
Musikhuset Aarhus, Symfonisk Sal


I et langt tilbageblik skildrer Gustav Mahler i sin sidste fuldendte symfoni alt det, som hører livet til: Glæden, sorgen, triumfen, melankolien, sejren og fortabelsen. Side om side står en næsten overjordisk musikalsk skønhed, en grotesk overstadig munterhed og en diabolsk uforløst hæslighed som en afspejling af det liv, Mahler havde levet.

De usikre og uregelmæssige hjerteslag i begyndelsen af første sats udstiller menneskets skrøbelighed og Mahlers kvælende dødsangst, mens et overvældende intenst nærvær af musikalsk skønhed fylder hele sidste sats. Aarhus Symfoniorkester og Randers Kammerorkester spiller under ledelse af Domingo Hindoyan.

Billetter købt i Værkets billetsalg inkluderer gratis bustransport til og fra Musikhuset Aarhus. Afgang fra Værkets parkeringsplads kl. 18.15.

Køb billet

Gustav Mahler:
Symfoni nr. 9


BILLETPRISER
Løssalg: kr. 395
Abonnement: kr. 345
Under 25 år: kr. 40