KONCERTER 2017-2018

Randers Kammerorkester

DEN DANSKE SANG

Tirsdag den 16. januar 2018 kl. 10.00-14.00
Sct. Mortens Hus


Årstidernes vekslen fra vinter til sommer og dagens gang fra morgen til aften har fundet sit poetiske og musikalske udtryk i den danske sang, sådan som vi har sunget den i generationer med den blå højskolesangbog i hånden. Kort sagt er alle sider af menneskelivet repræsenteret i den danske sangskat.

Sammen med tidligere højskoleforstander Ole Skov Thomassen inviterer Randers Kammerorkester og Sct. Mortens Højskoleforening til et arrangement, hvor fællessangen veksler mellem musik af bl.a. Carl Nielsen, der foruden symfonierne og operaerne har komponeret melodier til ikke mindre end 36 sange i den nyeste udgave af højskolesangbogen. Ole Skov Thomassen kæder musikken og sangene sammen, og fortæller historierne om de enkelte sange.

Billetter a kr. 75 sælges ved døren. Fri entré for medlemmer af Højskoleforeningen. Der er frokostpause kl. 11.30-12.00.

Carl Nielsen:
Serenata in Vano

Carl Nielsen:
Ved en ung kunstners Båre

W.A. Mozart:
Ouverture til Teaterdirektøren

Carl Nielsen:
Blæserkvintet - 3. sats

LYT TIL CARL NIELSEN "SÆNK KUN DIT HOVED"