KONCERTER 2017-2018

Randers Kammerorkester

REFORMATION 1517-2017

HVAD BETYDER REFORMATIONEN FOR OS I DAG?
Lørdag den 28. oktober 2017 kl. 9.30 - 16.00
Værkets Koncertsal


I 1517 bankede Martin Luther sine 95 teser op på døren til kirken i Wittenberg og indledte dermed reformationen mod den katolske kirke.

En række folkeoplysende foreninger og institutioner i Randers markerer 500-året for reformationen og undersøger med foredrag af to engagerede forskere, hvilken betydning reformationen har for det daglige liv i Danmark. Hvorfor taler vi dansk, og hvorfor fører religion til konflikter?

Randers Kammerorkester deltager i dagen med værker af bl.a. J.S. Bach, der repræsenterer den protestantiske kirkes musikalske højdepunkt. Som vokalsolister i Bachs Reformationskantate medvirker Mariann Mikkelsen, Sidsel Aja Eriksen og Josef Gottlander, og Sct. Mortens Vokalensemble og Sct. Peders Koncertkor synger korpartiet. I Bachs koncert for to violiner står Clara Richter-Bæk og Mo Yi på scenen som solister. David Riddell dirigerer.

Billetten inkluderer frokost og kaffe. Læs mere om arrangementet på: www.randersfolkeuni.dk.

Arrangeret af: Sct. Clemens, Kristrup og Vorup Højskoleforeninger, Randers Amts Historiske Samfund, FOF, Randers Bibliotek, Randers Folkeuniversitet og Randers Kammerorkester.

Køb billet

J.S. Bach:
Koncert for to violiner BWV 1043

“Vor Gud han er så fast en borg”

J.S. Bach:
Koral - “Ein feste Burg ist unser Gott”

J.S. Bach:
Koralpræludium - “Ein feste Burg ist unser Gott”

J.S. Bach:
Reformationskantate BWV 79



DAGENS PROGRAM:

Kl. 9.30: Kaffe i Værkets foyer

Kl. 10.00: Velkomst i Værkets Koncertsal

Kl. 10.15: Marita Akhøj Nielsen: Hvorfor taler vi dansk?

Kl. 12.00: Frokost

Kl. 13.00: Randers Kammerorkester

Kl. 13.45: Kaffepause

Kl. 14.00: Gorm Harste: Hvorfor fik man religionskrige efter reformationen, og hvilke konsekvenser fik det?

Kl. 15.30: Afslutning

LYT TIL BACHS REFORMATIONSKANTATE