KONCERTER 2019-2020

Randers Kammerorkester

FRA WIEN TIL PARIS

Onsdag den 25. september 2019 kl. 19.30
Værkets Koncertsal


Beethoven og Schubert vandrede som unge komponister rundt i de snævre gader i Wien og besøgte de mange cafeer, hvor de drak kaffe, læste aviserne og blev inspireret af stemningen blandt de mennesker, de mødte. Både Schuberts Strygetrio og Beethovens Sekstet i en udgave for blæserkvintet indeholder en ungdommelig forventning til livet og har rod i den wienerklassik, der blev skabt af Mozart og Haydn.

Som kontrast til de to unge komponisters optimisme er Hindemiths Oktet et eksempel på det voksne menneskes overvejelser efter et levet liv i første del af 1900-tallet. Den modne samtale finder man også i Honeggers tre kontrapunkter, der klinger sådan som Bach ville have komponeret, hvis han havde levet i 1920’ernes Frankrig med en baguette under armen og et glas rødvin i hånden.

I forbindelse med koncerten bliver Julie Friisholms mindelegat overrakt.

Der er gratis adgang for medlemmer af Randers Philharmoniske Selskab. Medlemsbillet kan afhentes i Værkets billetsalg mod forevisning af gyldigt medlemskort.

Køb billet


Koncerten spilles også 29/9-2019 i Tønder Musikforening.

Arthur Honegger:
Trois Contrepoints for fløjte, obo, violin og cello

Franz Schubert:
Strygetrio i B-dur D. 471

Ludwig van Beethoven:
Blæserkvintet (arr. af op. 71)

Paul Hindemith:
Oktet

LYT TIL SHCUBERTS STRYGETRIO