KONCERTER 2020-2021

Randers Kammerorkester

KEJSER OG KOMPONIST

Onsdag den 2. september 2020 kl. 19.40
Ulstrup Slot


Haydns Kejserkvartet hørte til i en verden, hvor skønhed opstod ud af harmoni, ligevægt og den naturlige orden, hvor kejseren var øverst og komponisten under ham. Kejserkvartetten blev især berømt for de smukke variationer over den østrigske kejserhymne, som Haydn selv havde komponeret

Beethoven stod for oprør og modstand, og i musikken skildrede han lidenskaben og de store følelser, og han gav udtryk for tanker og ideer om frihed, lighed og menneskets kamp for at være til i verden. I Strygekvartet nr. 15 udtrykker han smukt, intenst og næsten magisk sin egen forvandling fra at være syg og nedbrudt til at finde ny livskraft og glæde ved livet.

Sjostakovitj beskriver i Elegien for strygekvartet det særlige vemod, som er en del af det russiske sind, sådan som livet leves fra St. Petersborgs kanaler i vest til de store vidder i det øde Sibirien i øst.

BILLETSALG ÅBNER MANDAG DEN 15. JUNI

Joseph Haydn:
Strygekvartet nr. 62 (Kejserkvartetten)

Dimitrij Sjostakovitj:
Elegi for strygekvartet

Ludwig van Beethoven:
Strygekvartet nr. 15