KONCERTER 2020-2021

Randers Kammerorkester

UNGDOM OG ERFARING

Onsdag den 23. september 2020 kl. 19.30
Værkets Koncertsal


Med blot tre instrumenter skaber Beethoven i sin Strygetrio et helt univers af energi, velklang og gnistrende sammenspil, der var karakteristisk for den unge komponist. Ravel bruger i Tombeau de Couperin fem blæserinstrumenter til at male et musikalsk billede af fire venner, som han mistede under første verdenskrig. På trods af det tragiske udgangspunkt indeholder værket fire levende og dynamiske satser fulde af humør, men også med et lille stænk af sørgmodig vemod.

I sin Oktet samler Hindemith otte instrumenter i et værk, der demonstrerer det modne og voksne menneskes overvejelser efter et levet liv i første del af 1900-tallet. Oktetten rummer på samme tid en særlig intens kraft og en mangefarvet rigdom af nuancer i kombination med en uventet lethed i den dansende vals, polka og galop i sidste sats.

BILLETSALG ÅBNER MANDAG DEN 15. JUNI

Ludwig van Beethoven:
Strygetrio op. 9 nr. 2

Maurice Ravel:
Tombeau de Couperin for blæserkvintet

Paul Hindemith:
Oktet