KONTRATENOREN

Randers Kammerorkester præsenterer onsdag den 21. februar 2018 kontratenoren Morten Grove Frandsen, der bl.a. synger italienske og engelske arier af Vivaldi, Händel og Purcell. Kontratenoren forener det kvindelige stemmeleje med en maskulin kraft, der skaber et helt særlig udtryk. Læs mere om den særlige mandlige stemmetype - kontratenoren.

HØR MORTEN GROVE FRANDSENS KONTRATENOR I "LEAVES" FRA "THE COLOR OF FALLING":

KASTRATSANGEREN

Var man en italiensk dreng i 1700-tallet med en god sangstemme og plads i det lokale kirkekor, levede man livet farligt. Alt efter temperament ventede enten katastrofen eller et lykkeligt og komfortabelt liv, hvis man blev fundet egnet til en fremtid som kastratsanger. Det krævede dog et mindre kirurgisk indgreb, der sikrede, at stemmen ikke gik i overgang. Den voksne kastratsanger bevarede således sin lyse drengestemme men kunne dertil tilføje den voksnes musikalske overblik og en mandlig kraft og maskulinitet, der efter sigende skabte en helt særlig fascinerende og uovertruffen stemme og klang.

Katastrofen var, at et almindeligt ægteskabeligt forhold blev umuligt, til gengæld kunne de bedste kastratsangere leve et liv i berømmelse og velstand, som i dag kun er de største popsangere eller filmskuespillere forundt. Det er i dag svært at forestille sig den autentiske lyd af kastratsangen, men da musikkritikeren Enrico Panzacchi i slutningen af 1800-tallet fik lejlighed til at høre en af de sidste kastratsangere ved en koncert i Vatikanet, beskrev han det i følgende begejstrede vendinger:

"Forestil dig en stemme, der kombinerer fløjtens sødme med det menneskelige strubehoveds levende blidhed - en stemme, der springer og springer, let og uvilkårligt, som en lærke, der flyver gennem luften beruset af sin egen flugt. Og når det synes som om, stemmen har nået sit absolut højeste, begynder det forfra, springer med samme lethed uden det mindste tegn på anstrengelse eller forcering. Med andre ord er det en stemme, som giver den umiddelbare fornemmelse af følelse forvandlet til lyd og af sjælens opstigning til det uendelige."

HØR MUSIKHISTORIENS SIDSTE KASTRATSANGER - ALESSANDRO MORESCHI - SYNGE BACH/GOUNODS AVE MARIA:

DEN SIDSTE KASTRAT

Traditionen for kastratsangere var stærkest i Italien, hvor der i løbet af 1700-tallet blev kastreret omkring 4000 drenge, bl.a. fordi den katolske kirke ikke ønskede kvindelige sangere. Nogle få som Venanzio Rauzzini og Farinelli skabte sig en storslået karriere som operasangere på de store scener i operaer af bl.a. Händel, Purcell og Vivaldi. I løbet af romantikken i 1800-tallet blev kastratsang imidlertid umoderne, så det var uden store konsekvenser for musiklivet, at Pave Leo XIII i 1878 forbød kastration af drenge. Inden sin død i 1922 nåede den sidste kastratsanger - Alessandro Moreschi - at foretage en række pladeindspilninger, der i dag kan høres på youtube.

HØR VIVALDIS "SOL DA TE MIO DOLCE AMORE", SOM MORTEN GROVE FRANDSEN SYNGER DEN 21. FEBRUAR:

FRA KASTRAT TIL KONTRATENOR

Selv om det synes som om, at et værk som Vivaldis De fire årstider altid har været en fast del af det klassiske kernerepertoire, var det først i løbet af 1920'erne, at man genopdagede musikken af den italienske barokkomponist og barokken i det hele taget. I første halvdel af 1900-tallet blev barokmusikken spillet af de store romantiske orkestre, sådan som de havde udviklet sig i løbet af 1800-tallet, men inden for de seneste 40-50 år har der i musiklivet været en interesse for den autentiske og originale udgave af 1600- og 1700-tallets barokmusik renset for årtiers mere eller mindre misforståede fortolkninger. Det er bl.a. kommet til udtryk i brugen af originale barokinstrumenter og i en anden opfattelse af bl.a. frasering, dynamik, vibrato og tempo.

I takt med det stadig større fokus på den autentisk og historiske opførelsespraksis er der i løbet af de seneste år opstået en ny interesse for den såkaldte kontratenor, der i klang og toneomfang svarer til den kvindelige altstemme. Der blev også komponeret musik til kontratenoren i 1600- og 1700-tallet, men i dag, hvor det biologiske indgreb af naturlige grunde ikke er aktuelt, er kontratenoren det nærmeste, man kan komme på kastratsangernes oprindelige klang og udtryk. Sangteoretikere diskuterer, om den typiske kontratenor har udviklet den såkaldte falsetstemme til et særligt mesterskab, eller om kontratenoren benytter den særlige hovedklang, og om hovedklang og falset måske i virkeligheden er det samme? Diskussionen kan man overlade til teoretikere og sangpædagoger. For publikum er resultatet under alle omstændigheder et musikalsk udtryk, der på fascinerende vis kombinerer den lyse klang med den mandlige sangers kraft og styrke.

HØR HÄNDELS "CARA SPOSA", SOM STÅR PÅ PROGRAMMET LØRDAG DEN 21. FEBRUAR: