I 1517 bankede Martin Luther 95 teser op på døren til kirken i Wittenberg. Det blev indledningen til den lutherske reformation mod den katolske kirke. I år markerer vi 500 året for reformationen. Og i Randers sætter vi lørdag den 28. oktober fokus på, hvilken betydning reformationen har for det daglige liv i Danmark. Hvorfor taler vi dansk, hvorfor fører religion til konflikter og hvilket forhold har reformationen til musikken.

REFORMATIONEN PÅ FEMTEN MINUTTER:

DAGENS PROGRAM - LØRDAG DEN 28. OKTOBER 2017 KL. 9.30-16.00 - VÆRKETS KONCERTSAL:

Kl. 9.30: KAFFE I VÆRKETS FOYER
Kl. 10.00: VELKOMST I VÆRKETS KONCERTSAL
Kl. 10.15: MARITA AKHØJ NIELSEN: Hvorfor taler vi dansk?
Kl. 12.00: FROKOST
Kl. 13.00: RANDERS KAMMERORKESTER:

J.S. Bach: Koncert for to violiner BWV 1043
“Vor Gud han er så fast en borg”
J.S. Bach: Koralpræludium - “Ein feste Burg ist unser Gott”
J.S. Bach: Reformationskantate BWV 79

Kl. 13.45: KAFFEPAUSE
Kl. 14.00: GORM HARSTE: Hvorfor fik man religionskrige efter reformationen, og hvilke konsekvenser fik det?
Kl. 15.30: AFSLUTNING

Hvorfor taler vi dansk?

Musikken

Musikken i gudstjenesten

Hvorfor fører religion til konflikter?
HVORFOR TALER VI DANSK?

Selvfølgelig taler vi dansk i Danmark, hvad ellers – vil de fleste nok sige. Måske er vi bange for den engelske indflydelse, men for alvor tror vi ikke, at der kan tales andet end dansk i vores land.

Men det er ingen selvfølge. For 500 år siden var dansk ét blandt flere sprog i den danske konges rige. I kirken og blandt de lærde var latin enerådende. Mange af landets indbyggere havde slet ikke dansk som modersmål. De talte plattysk, norsk, islandsk eller færøsk. Plattysk stod meget stærkt. Det var handelssproget i hele Østersøområdet, og næsten alle danskere forstod plattysk. Så dansk var trængt.

Men Reformationen ændrede situationen. For Luther var alle kristne lige for Gud. Det var vigtigt, at alle kunne forstå, hvad kristendommen gik ud på. Derfor skulle bibelen oversættes til dansk, og der skulle synges danske salmer ved gudstjenesterne. På den måde blev Luthers 95 teser fra 1517 en af grundene til, at vi taler dansk i dag – selv om de var på latin og slet ikke handlede om sprog.
Dr. Phil. Marita Akhøj Nielsen

MUSIKKEN

JOHANN SEBASTIAN BACH - DEN FEMTE EVANGELIST

Bach var den protestantiske kirkes komponist. Han opfattede det som sin livsopgave at komponere musik til Guds ære, og det er ingen tilfældighed, at han fik tilnavnet "den femte evangelist" ved siden af Biblens fire.

Bortset fra en periode som hofkomponist hos Fyrst Leopold af Cöthen fra 1717 til 1723 var Bach i hele sit arbejdsliv tilknyttet kirken. Først som organist ved kirkerne i Arnstadt og Weimar og fra 1723 og frem til sin død i 1750 som kantor ved Thomaskirken i Leizig. Her var menigheden vidner til et musikalsk mesterskab uden sidestykke, når Bach søndag efter søndag præsenterede nye kantater, messer, oratorier og passioner.

J.S. BACH: REFORMATIONSKANTATE BWV 79

Efter to år som kantor ved Thomaskirken i Leipzig komponerede Bach i 1725 Kantate BWV 79 til den årlige fejring af reformationen den 31. oktober. Bachs kantater var ikke koncertstykker men en del af den almindelige gudstjeneste ved kirken. Kantaten er som en opera opbygget af en ouverture og derefter et antal arier, recitativer og korsatser. Der er dog ikke tale om en decideret handling som i operaen men om en musikalsk iscenesættelse af bibeltekster og andre religiøse tekster.

Med sikker sans forener Bach i sine omkring 300 kantater - hvor de 200 har overlevet til i dag - tekst og musik i et fælles udtryk, hvor musikken mesterligt afspejler tekstens stemning og understreger de vigtige pointer.

J.S. BACH: KONCERT FOR TO VIOLINER OG ORKESTER

Bach komponerede sin koncert for to violiner og orkester, mens han var ansat som hofkomponist hos Fyrst Leopold af Cöthen. Hvor solokoncerten har en enkelt solist giver dobbeltkoncertens to solister ekstra energisk fremdrift, der kommer til udtryk i et tæt og intenst sammenspil, hvor de to solister smyger sig om hinanden i en inspireret og levende dialog.

MUSIKKEN I GUDSTJENESTEN

VOR GUD HAN ER SÅ FAST EN BORG

Martin Luther spillede selv fløjte og lut, og han mente, at musik var godt for det menneskelige sind. Men først og fremmest skulle musikken og sangen bruges til at lovsynge Gud. Derfor blev salmesangen en vigtig og helt essentiel del af gudstjenesten efter reformationen.

I den katolske gudstjeneste før reformationen blev messen gennemført på latin, som kun præsterne og munkene forstod. I løbet af messen sang munkene gregoriansk kirkesang, som også var på latin. Luther oversatte Biblen til tysk, og det var hans ambition, at gudstjeneste skulle forgå på modersmålet, så menigheden kunne forstå teksten og meningen med det hele.

Luther skrev selv tekst og musik til en række salmer, hvor den vigtigste er "Eine feste Burg ist unser Gott", som på dansk har fået titlen "Vor Gud han er så fast en borg". Femhundrede år efter reformationen synges salmen stadig ved de danske gudstjenester.

HVORFOR FØRER RELIGION TIL KONFLIKTER

Da Martin Luther opslog sine 95 teser på kirkedøren i Wittenberg i 1517, var han ikke ene om at skabe et omfattende nybrud. Italieneren Niccoló Machiavelli skrev det berygtede værk om fyrsten, som lagde grunden til den moderne magtstats kynisme. Claude Seyssel udgav et mere moderat værk om det franske monarki; reformatoren Erasmus af Rotterdam advarede i flere værker mod en for udiplomatisk religionskonflikt, der kunne føre til en helt ny type krige, og hans ven Thomas More skrev det grundlæggende værk om samfundsutopier.

Ordene kunne trykkes og læses, uenighederne kunne opstå, og stridighederne viste sig næsten umulige at bilægge, senere kompromisser fulgte bl.a. med store konsekvenser for dansk statsdannelse. Samtidig var verden blevet global – man kunne sejle rundt om den og optrykke atlas. En ny verdensorden fulgte. Hvordan organiserede man den og er den stadig vores verdensorden?
Dr. Scient. Pol Gorm Harste