VOXPERIENCE GALLAKONCERT

Lørdag 14. juni 2025 kl. 16.00
Værkets Store Sal

Stemmerne krydser hinanden på tværs af mange musikalske universer, når Randers Kammerorkester spiller en stor festkoncert med sopranen Louise Fribo, barytonen Thomas Storm og rock-legenden Ivan Pedersen som solister. På scenen optræder også et veloplagt kor fra Korby Randers.

 

Der bliver øjeblikke med stor dramatik, inderlig romantik og festlig energi, og der bliver sunget med både nærvær og indlevelse. Fra operaens verden fortolker de to solister en række velklingende og iørefaldende arier fra bl.a. Georges Bizets “Carmen” og Jacques Offenbachs “Hoffmanns Eventyr”, mens koret synger nogle af de store korpartier fra Giuseppe Verdis operaer. I programmet optræder musicalhits fra Andrew Lloyd Webbers “Phantom of the Opera”, Richard Rodgers “The Sound of Music”, Beatles-musicalen “She Loves You”og Queen-musicalen “We Will Rock You”.

 

Koncerten er et samarbejde mellem Randers Kammerorkester og Værket.

BILLETPRISER
Løssalg: kr. 180
Abonnement: kr. 140
Under 25 år: kr. 120

Lyt til Louise Fribo i “Climb Ev’ry Mountain” fra Sound of Music