MUSIKKEN FORTÆLLER HISTORIE - OM NISSER!

Torsdag 4. december 2025 kl. 14.45
Randers Bibliotek

Kender du ”Musikken fortæller historie” – den klassiske lytteklub for de 6-10 årige?

 

Sammen med Randers Bibliotek inviterer vi børn og deres forældre til at dykke ned i musikkens fantastiske verden. Viden ikke nødvendig – kun nysgerrighed!

 

Der er gratis adgang – men husk at melde jer til på forhånd. 

Bemærk:
Denne gang mødes Musiklytteklubben på 
Hovedbiblioteket
Stemannsgade 2
8900 Randers

 

Musikerne fra Randers Kammerorkester og biblioteksmusikanten Peter Elmelund er gået sammen for at fortælle musikkens historie – i børnehøjde – gennem ord og toner på fire torsdage i efteråret.

 

Nisser, nisser, nisser! Museumsinspektør Lisette Berg Andersen fra Museum Østjylland fortæller om de herlige nisser på museet og deres historier, og musikerne har fundet passende julemusik frem.
Og vi skal selvfølgelig også synge nogle gode julesange og danse en lille nissedans!

 

Lytteklubben er et samarbejde med Randers Bibliotek. Der er gratis adgang – men husk at melde jer til på forhånd.

Lyt til “Summertime” med Signe Asmussen: