BJARNE STANGE NIELSEN

BRATSCH

Hvorfor valgte du lige netop at spille dit instrument?

Jeg husker som barn (jeg må have været en ca seks-syv år gammel), at der på det sort/hvide fjernsyn var et program, der hed legestue – og en dag var der et specielt program med børn der spillede violin (ved nærmere eftertanke må det have været, da Suzuki-instituttet startede i København). Jeg så udsendelsen og sagde til min far, der lå på sofaen, “hold k… Sådan en vil jeg ALDRIG spille på”.

Der gik nogle år, og mit højeste ønske var at spille på guitar – og det begyndte jeg så på. Min far spillede harmonika, og han fik mig overtalt til at komme med til folkemusiklauget ”Fynboerne”, hvor jeg kunne smække akkorder på til spillemændene… pludselig var det alligevel lidt fascinerende med de violiner.

Herefter gik det stærkt; jeg lånte en trekvart-violin og gik i gang, fandt en lærer der boede 10 minutter på cykel fra mig. Han var fantastisk, han var violinist i Odense Byorkester og Carl Nielsen kvartetten; jeg var solgt. Jeg søgte ind på konservatoriet i Odense to år efter og kom ind. Perfekt. Jeg kunne starte efter 10. klasse. Konservatoriet var 17 minutter på cykel. Det var dejlige år.

Jeg kom til Randers Byorkester (det hed det dengang) i 1991 og har spillet der siden. Dejligt arbejde. Jeg skiftede til bratsch for ca 8 år siden, og det er der, jeg sidder nu.

Hvad laver du, når du ikke er på arbejde i orkestret?


I min fritid har jeg næsten ikke andet end løb på hjernen. Jeg elsker at løbe. Distancer fra 800m til 10km og orienteringsløb som supplement. Det er godt at være i form… både med musikken og med løbet.