ORKESTERCHEF

JETTE KRISTENSEN

OBO

Hvorfor valgte du lige netop at spille dit instrument?

Jeg valgte faktisk tidligt at spille blokfløjte. Men efter de første år på konservatoriet fangede jeg lyden af et engelskhorn (i en guitarkoncert) og blev forelsket i lyden af den og oboen. Så efter en musiklæreruddannelse med blokfløjten som hovedfag startede jeg forfra med oboen som hovedinstrument. Det gav mange oplevelser med kammermusik og kammerorkester på musikkonservatoriet i Aalborg, mens jeg sideløbende underviste i blokfløjten på musikskolen. 

Efter endt uddannelse (som udover Aalborg også foregik i Malmø og København) spillede jeg med ny musik ensemblet Athelas Sinfonietta og på Det Ny Teater. 

Randers Kammerorkester blev drømmejobbet, da det er meget afvekslende opgaver – og kammermusikken står for mig som det sjoveste.

Fortæl om en af dine bedste oplevelser med Randers Kammerorkester!

En oplevelse der står stærkt i min erindring er da vi spillede for hele landsbyen i en lille kirke på Grønland. De havde ikke haft levende musik i 10 år. Og så elsker jeg at spille Bachs værker og arrangementer af symfonier med bare ti mand.

Hvad laver du, når du ikke er på arbejde i orkestret?

I min fritid går jeg i haven, vinterbader og strikker (dog i omvendt rækkefølge om vinteren…).