ROMANE QUEYRAS

VIOLIN

Romane Queyras blev født ind i en strygemusikerfamilie og tøvede ikke længe, før hun valgte violinen. På trods af en svær begyndelse følte hun allerede som 13-årig, at musikken var vejen frem. Hun studerede på CNSM i Lyon i Marianne Pikettys klasse og tog derefter til Berlin for i MoYis klasse at få sin kandidatgrad. Herefter fulgte hun MoYi til Aarhus for at tage en solistklasseuddannelse, hvor debuten i 2020 slog tilhørerne med “en raffineret klang og et elegant teknisk overskud, som fremhævede værkernes unikke karakter. Især de musikalske udtryk leveres overbevisende gennem den subtile beherskelse af buen”, som der stod i den officielle udtalelse.

Romane er nærmest opflasket med kammermusik takket være forældrenes koncerter, familiens egen festival samt familiekoncerter, og hun har derfor udviklet en særlig smag for kammermusikken. Ud over sit job i Randers Kammerorkester er hun også medlem af Le Concert Idéal i Frankrig og koncertmester for Ensemble Hermes i Aarhus, som er et strygerensemble uden dirigent, der har specialiseret sig i utraditionelle projekter, der forbinder kunst og musik med stærke temaer og koncepter.

Romane chancen har blandt andet spillet sammen med Antje Weithaas, Tabea Zimmermann, hendes onkel Jean-Guihen Queyras, Alexandre Tharaud, Gabriel Le Magadure og Raphaël Merlin fra Quatuor Ebene. Hun spiller p.t. på en italiensk violin fra Cremona fra 1733.

Hvorfor valgte du lige netop at spille dit instrument?

”Både mine forældre og en onkel og tante samt alle mine bedsteforældre var professionelle musikere eller amatører på meget højt niveau. Så det var planlagt på forhånd, at jeg skulle spille et instrument. Min storesøster fik lov til at vælge før mig, og hun valgte cello – da min mor spiller cello. Og da min tur kom, ville jeg også gerne spille cello, men det var ikke en mulighed for mine forældre, da min søster allerede var vild med det. Så vi tog til alle mulige forskellige instrumentbutikker – jeg fik lov til at prøve klarinet, klaver og harpe, men intet var godt nok. Jeg ville spille det, som min mor spillede. Så bragte en violinbygger mig en lille violin, da jeg var så lille, og jeg “valgte” den, fordi den var så sød. Jeg spillede lidt, stoppede i et år og begyndte så igen, da jeg var 5. Men mine forældre øvede med mig hver dag, både violin og teori! Vi havde endda falske eksamener hver anden weekend, og min søster og jeg tog noter af hinandens optrædener, det var faktisk en rigtig god oplevelse!”

Fortæl om en af dine bedste oplevelser med Randers Kammerorkester!

“Noget jeg stadig bliver rørt af, er når vi spiller fællessang, og alle synger med. Det er noget helt særligt og smukt. Jeg synes, det er ekstraordinært, hvordan alle de mennesker kender alle de sange, og de alle er så klar til at synge dem.”

Hvad laver du, når du ikke er på arbejde i orkestret?

“Det sker meget sjældent, at jeg har fritid til at lave noget andet end at øve/have prøver eller koncerter. Så når jeg har fritid, nyder jeg faktisk at være hjemme og passe på det, passe på alle mine planter og gøre hjemmet smukt. Jeg nyder også meget lange gåture (når jeg besøger min familie i Paris, går jeg ofte 15 km om dagen). Og siden jeg lærte, at strikning næsten var obligatorisk i Danmark, lærte jeg at strikke som venstrehåndet (ikke let!), og jeg startede en strikkeklub sammen med venner.”