CD-INDSPILNINGER

Nyt

TRE FLØJTEKONCERTER AF C.P.E. BACH

Randers Kammerorkester og fløjtenist Rune Mosts cd med tre fløjtekoncerter af C.P.E. Bach er udgivet på det amerikanske forlag Bridge Records.

Rune Most

CD’ens solist - Rune Most - er til daglig solofløjtenist ved Odense Symfoniorkester. Han har tidligere medvirket på Randers Kammerorkesters cd-indspilning af tre danske fløjtekoncerter. I 2010 deltog Rune Most desuden i Randers Kammerorkesters turné til Kina.

Søn af den gamle Bach

Den mest kendte af Bach-komponisterne er den gamle Johann Sebastian, der bl.a. komponerede Juleoratoriet, Brandenburg-koncerterne og Det veltempererede klaver. Flere af Johann Sebastians børn blev selv komponister eller musikere – bl.a. Carl Philip Emanuel, der står bag fløjtekoncerterne på den nye cd.

Den følsomme stil

Efter den gamle Bach udviklede musikken sig i en ny retning, hvor der i højere grad var fokus på det lette, underholdende og den gode melodi. Carl Philip Emanuel ville imidlertid mere end det, og han søgte i høj grad det dramatiske og lidenskabelige. Det blev til en musikalsk stilretning, der fik navnet ”den følsomme stil”. C.P. E. Bach var i 30 år ansat som huskomponist ved den preussiske Frederik den Store, der selv var en dygtig fløjtenist. Derfor komponerede Bach sandsynligvis fløjtekoncerterne, for at kongen kunne optræde som solist ved sine egne koncerter.

Fondsstøtte

CD-indspilningen er støttet af Augustinus Fonden og Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond.

Most plays with a rich, smooth tone that adds to the warmth of the melodies. The Danish Sinfonietta directed by David Riddell provides ideal support. Their ensemble sound is light and transparent. And of course, the recorded sound is impeccable.
University of Virginia 91.1 FM, februar 2023