KONCERTER 2024-2025

Randers Kammerorkester

TUVAYHUN - TIL EN SÅRET VERDEN

Lørdag 12. april 2025 kl. 16.00
Sct. Peders Kirke


Midt i en usikker tid med krig, kriser og naturkatastrofer har den norske komponist Kim Arnesen skabt et rørende og gribende værk, der udfolder den skønhed, som eksisterer i verden på trods af alt. Tuvayhun er et betagende og farverigt musikalsk univers, hvor forskellige musiktraditioner fra det gamle til det nye, fra det himmelske til det jordiske og fra den vestlige til den orientalske mødes og forstærker hinanden.

I Tuvayhun smelter det klassiske kammerensemble sammen med det ligestemmige kor, tre vokalsolister – en baryton, en mezzosopran og en drengesopran – og to orientalske instrumenter – en ney og en oud. Teksten i Tuvayhun bygger på Saligprisningerne i Matthæusevangeliet, der danner udgangspunkt for en nutidig poetisk refleksion over livet og verden i dag.

Andrea Pellegrini og Asmus Hanke Frederiksen er de to voksne vokalsolister, Moslem Rahal og Mahar Mahmoud medvirker på ney og oud, og på korpodierne står Nordisk Vokalensemble. David Riddell dirigerer den danske førsteopførelse af Tuvayhun.

Koncerten er støttet af William Demant Fonden, Dansk Solistforbund og Fonden Harmonien.

Køb billet

Kim André Arnesen:
Tuvayhun for kor, orkester, tre vokalsolister, ney og oud


BILLETPRISER
Løssalg: kr. 160
Abonnement: kr. 125
Under 25 år: kr. 40

LYT TIL ET UDDRAG FRA TUVAYHUN - SONG FOR JUSTICE