Lørdag den 1. april 2023 kl. 15.00
Sct. Mortens Kirke
De store følelser og det store musikalske udtryk står på spil, når Randers Kammer-orkester lørdag den 1. april 2023 kl. 15.00 opfører den italienske operakomponist Giacomo Puccinis Messa di Gloria i Sct. Mortens Kirke. De to vokalsolister er teno-ren Anders Kampmann og barytonen Jens Søndergaard, og bag orkestret står koret Sct. Pauls Cantori.
Programmet indeholder desuden den spanske Josué Blancos ”Fjordens fortællinger”, der er inspireret af Gudenåens udløb i Kattegat. David Riddell dirigerer.
Josuè Blanco:
Fjordens fortællinger
Giacomo Puccini:
Messa di Gloria
Det er de store menneskelig følelser, som vi alle kender dem, der bliver udfoldet i Puccinis messe.
Oplev den store lyd, når Randers Kammerorkester spiller sammen med kor og to vokalsolister.
Puccini er den helt store operakomponist. Vil du gerne på "opera-rejse" og lære mere om opera, så er Puccinis messe en god begyndelse. I forhold til operaerne er messen kort men fuld af gode og iørefaldende arier og kor-satser.
Giacomo Puccini, der levede fra 1858 til 1924, var først og fremmest opera-komponist. Han komponerede bl.a. operaer som Tosca, La Bohème og Madama Butterfly. I sine operaer udfoldede Puccini det store lidenskabelige drama, der handler om følelser og udfordringer mellem ægte, levende mennesker. Foruden operaerne og messen komponerede Puccini kun nogle enkelte stykker musik for kun orkester eller mindre instrumentale besætninger.
LYT TIL AGNUS DEI FRA PUCCINIS MESSA DI GLORIA